10 - 30 cm. Enårig urt med opret stængel.
Stængel tæt behåret med fine hår af uens længde.
Blomsterne, der er 4-6 mm brede, er rødlige til lyslilla. Kronbladene kløvede i spidsen.
Frugten er glat med tværrynker. Blomstrer maj til august.
Almindelig i hele landet på tørre enge, i vejkanter og på kulturjord.

Det kan være svært at skelne mellem blød Storkenæb og liden Storkenæb.


Blød Storkenæb har gennemgående mere rødlige blomster end liden Storkenæb ligesom liden S har lidt færre blomster pr. plante end blød S. Men forskellene er små og den individuelle variation stor for de enkelte planter.


Et godt tegn er behåringen på stængelen, som er ret karakteristisk.
På billedet til venstre ses forskellen tydeligt mellem blød og liden S.
Klik på billedet for en forstørrelse.

Kulturhistorie.


Etymologi:
Slægtsnavnet "Geranium" kommer fra græsk "geranos" (trane) og skyldes frugtens udseende, som er næblignende.
Artsnavnet "molle" kommer fra latin "mollis" (blød) på grund af stængelens bløde behåring.

Lægeplante.


Ingen oplysninger om nogen brug af planten som lægeplante