30 - 80 cm.en- eller toårig urt. Klæbrig og stinkende.
Den har gule blomster med violette årer. Blomsterne er 20 til 30 mm lange.

Blomsterne sidder i en ensidig svikkel, som efterhånden rettes ud. Blomster i 2 rader.
Den vokser på strandvolde, ved ruiner og gammel beboelse.
Blomstrer juni til september. Den er sjælden i Danmark.

Bulmeurt er en af de få dødelig giftige planter, som findes i Danmark.

Planten har vokset som lægeplante ved klostre. Frøene er i stand til at overleve i århundreder i jorden.
VedØm klosterhavde planten ikke været i mindst 300 år, men da man udgravede, begyndte der at spire bulmeurt frem fra frø, som havde overlevet 300 år i jorden

udbredelse.
Stængel firkantet. Bladene ægformede med stilke.
Blomster blåviolette, ca 15 mm lange. De sidder tæt sammen i toppen af stængelen.
Blomstrer juli og august. Almindelig.
Vokser i vejkanter, græsplæner, åbne skove, på enge og langs søbredder.

Brunellen er ret uanselig med sine små blomster, men får man først øjnene op for dem, finder man den mange steder, hvor vegetationen er kort og jordbunden fugtig.


Kulturhistorie

Etymologi.
Slægtsnavnet "Hyoscyamus" kommer fra græsk "hyos" (svin) og "kyamos" (bønne), dvs. svinebønne. Navnet blev anvendt allerede afXenofon, 400 f. Kr.
Artsnavnet "niger" er latin og betyder sort.

Bulmeurt er særdeles giftig og har desuden evnen at fremkalde hallucinationer.
Giften fra Bulmeurt er dødelig giftig og har været brugt til at dræbe folk med.
Men har samtidig været benyttet som bedøvende og smertestillende middel.
Dens meget kraftige virkning har været kendt i årtusinder.
Babylonerne omtaler den for ca. 5.000 år siden, ægypterne for 3. til 4.000 siden og den har været brugt hos grækerene, romerne og araberne.

Specielt muligheden som gift og evnen til at fremkalde hallucinationer har gjort plantens benyttet gennemtiderne.
Det hævdes at Oraklet fra Delphi var under indgflydelse af røgen fra bulmeurtfrø.
Shakespeare lader i "Hamlet" Hamlets far dø ved at der hældes bulmeurtsaft i hans øre, mens han sover. Bulmeurt siges at indgå i de salver, hekse smurte sig med for at fremkalde hallucinationer om bl. a. at flyve.

Efter sigende skyldes plantens udbredelse overalt i Europa, at sigøjnere havde den med sig, dels for at sælge de giftige frø til alle mulige formål. dels for selv at bruge frøene til fiskefangst og hønsetyveri.
Muligis heraf det engelske navn "henbane" (hønsebane, dvs hønsedræber).



Lægeplante

Men naturligvis vill en plante med så potente egenskaber indgå i en lang række medicinske sammehænge.
Planten er god til at stille smerter og god som sovemiddel.
Den er blevet anbefalet i en lang række sammenhæng: bedøvelsesmiddel, generelt mod alle slags smerter, desuden mod kramper, mavesmerter, nyrebetændelse, tandpine, ørepine, muskelspændinger, søvnløshed og meget mere.

I en verden, hvor lægevidenskaben kun havde få midler mod mange sygdomme, vil et kraftigt virkende smertestillende middel altid være velkomment, men bagsiden af medaljen var, at forskellen mellem virksom dosis og dødelig dosis ikke altid var særlig stor.