Ranunkelfamilien | Ranunculáceae |
Blå anemone | Hepatica nobilis |
Svensk navn: blåsippa |
|
Norsk navn: blåveis |
|
Engelsk navn: Anemone hepetica |
|
Tysk navn: Leberblümchen |
|
Fransk navn: Anémone hépatique |
ulturhistorie | ægeplante |
5-15 cm. Flerårig. Den foretrækker kalk- og lerrig jord. Den blå anemone begynder at blomstre allerede i begyndelsen af april, tidligere end den hvide anemone. De steder, hvor den gror er den derfor en rigtig forårsbebuder. Den trives kun på kalk- og lerrige jorder og findes derfor spredt rundt på Bornholm, Lolland, Falster og dele af især Midtsjælland. Andre steder er den sjælden. Hvor den findes. træffes den ofte i hundredevis på et lille areal. Den blåAnemone er en af de mange planter, som mindskes hurtigt i antal.. |
Kulturhistorie. Etymologi: slægtsnavnet "Anemone" kommer fra græsk "anemos" (vind) hvilket kan sigte på at hyllebladen let falder af. Artsnavnet "nobilis" er latin og betyder ædel, fornem. Plantens latinske slægtsnavn "hepatica" betyder leverformet med henvisning til de grønne blades form, som med lidt god vilje kan minde om en lever i facon. I gamle dage mente man, at Vorherre gennem plantens form havde givet tegn om, hvordan den skulle anvendes som lægeplante. |
Lægeplante. Blå anemone har været benyttet til leversygdomme, men også til nyre- og blærelidelser. Den indeholder samme giftige stof, anemonol, som den hvide anemone, men ikke i nær så store mængder. |