Ranunkelfamilien |
Ranunculáceae |
Hvid anemone |
Anemóne nemorósa L |
|
Svensk navn: Vitsippa |
Norsk navn: Kvitsymre |
Engelsk navn: Anemone |
Tysk navn: Windröschen |
Fransk navn: Anémone |
10 - 25 cm. Flerårig urt med vandrette, bladbærende jordstængler. Fra rodsystemet kommer stængler med 3 langstilkede blade og en enkelt blomst.
Blomster april til maj. Almindelig i skove og krat i det meste af landet.
Anemonen er om nogen planten, der bliver opfatttet som typisk for april måned. I Danmark bliver den specielt forbundet med bøgeskove, men for eksempel i Norge træffes den i blandet nåle- og løvskov. - Endda helt frem til juni måned.
Kulturhistorie.
Etymologi:
slægtsnavnet "Anemone" kommer fra græsk "anemos" (vind) hvilket kan sigte på at hyllebladen let falder af.
Artsnavnet nemorosa kommer fra græsk "nemos" (lund) og hentyder til at arten vokser i lunde eller skove.
Lægeplante.
Som lægemiddel i gamle dage blev den brugt som blæretrækkende og hudirriterende middel. I folkemedicinen blev den benyttet mod fregner.
Den indeholder det temmelig giftige stof, anemonol, som findes i mange ranunkelplanter. Det er ganske rigtig stærkt hudirriterende, og kan give blærer, hvis man man smører det på huden. Risikoen for at blive forgiftet er dog ringe, da anemonol smager gennemtrængende ubehageligt.
Opdateret d. 21.5.2009