10 - 35 cm. Flerårig. Opret voksende med vandret jordstængel. Bladene er ovale og sidder i en 4 tallig krans øverst på stænglen. Blomsterne er enlige og af grønlig farve. Frugten, et bær, er blåsort og voksagtig. Bærret er giftigt.
Vokser i løvskove, krat og ved åbredder. Blomstrer i maj og juni. Findes hist og her, men er sjælden i Nord- og Vestjylland.
I middelalderen blev den anset for en god plante mod trolddom. Bærrene skulle syes ind i tøjet og man var herefter beskyttet mod trolddom. Lægeplante. Firblad er i dag ikke særklig kendt som lægeplante i Skandinavien. men omtales i engelsk og tysk litteratur. Planten indeholder et giftstof. paristyphnin, som gør den giftig ved indtagelse af større doser. Der er rapporteret forgiftnigstilfælde bl.a af børn, som har spist bærrene som "blåbær". Planten vikrer narkotisrende, fremkalder kvalme, svimmelhed og opkastning. I mindre doser skulle den være brugbar mod gigt, anvendelig som sårrensemiddel og anvendelig som seksualstimulerende middel. (En noget blandet brug!) Saften fra bærrene har været anvendt mod øjensygdomme. Et tinktur (udtræk med sprit) fra planten skulle kunne bruges mod forgiftning med arsenik o g kviksølvforbindelser.