25 - 50 cm. Flerårig. Ugrenet, klæbrig stængel. Blomstrer i juni og juli.
Vokser på skrænter og overdrev. Hist og her.
Blomsten er velduftende og sidder i en ensidig, nikkende top.
Blomsten er ca 10 mm lang og 10-nervet.

Nikkende Limurt er en af de planter, som er på vej til at blive sjælden, efterhånden som overdrev og vejkanter påvirkes mere og mere af næringsstoffer.


De steder, hvor den findes, kan den danne store kolonier, men da planten ike er særlig prangende, bliver den ofte overset i den store sammenhæng.


Kulturhistorie

Etymologi:

Artnavnet "nutans" kommer fra latin "nutare" (lude, hælde) og betyder ludende eller hældende, med en hentydning til blomsternes tilbøjelighed til at vende mere eller mindre nedad.


Lægeplante

Ingen oplysninger om brug som lægeplante