Hestekastanjen er et træ med afrundet eller oval kroneform. Det kan blive op til 30 meter højt. Det fandtes oprindeligt ikke i Danmark.


Alle kender de meget karakteristiske frugter, som blandt andet bruges til at lave legetøjsfigurer af (se billedet til højre).
Dens blomster sidder lidt højt på træerne.


Blomsterne vokser i opretstående aks. De er hvide med gule og røde pletter. Den blomstrer i maj måned.


Bladene er fingrede med 5 til 7 fingre og meget karakteristiske.

Siden 2002 er hestekastanjen blevet angrebet af kastanje-minérmøllet, et lille møl, som lægger sine æg på bladene.
Det har skadet mange kastanjer, som bliver sat tilbage i væksten, og unge eksemplarer er gået ud.

Kulturhistorie

Hestekastanjen er ikke en oprindelig dansk plante, men er indført til Vesteuropa fra Balkan i slutningen af 1500-tallet, og blev første gang beskrevet i Danmark i 1721.


Etymologi.

Artsnavnet "hippocastanum" kommer fra græsk "hippos" (häst) og "Castanea", som er det videnskabelige slægtsnavn på ægte kastanje (Castanea sativa).
Navnet kan hentyde til at hestekastanjerne er uspiselige og kun kan bruges som hestefoder.
Det danske navn er en direkte oversættelse af det latinske artsnavn.


Lægeplante


Som lægeplante er kastanjen forholdsvis ny (mange af vore lægeplanter har været kendt fra før middelalderen.)

Selve frugten er svagt giftig for mennesker, men spises ofte af dyr. Den smager bittert, så de fleste vil kun komme til at spise lidt af frugten.


Hestekastanjen blev dog under anden verdenskrig brugt som erstatning for marcipan og kokosmel og til at fodre heste og køer.


I dag sælges cremer med udtræk af hestekastanje. Det skulle afhjælpe hævede, tunge, trætte og urolige ben.
Der sælges også piller med ekstrakt af hestekastanje. Det skulle forbedre blodomløbet.