Rubladsfamilien
(Boragináceae)
Skogsförgätmigej
Skogminneblom
Woodforget-me
Waldvergißmeinnicht
Myosotis de forêts
15- 40 cm. Flerårig, opret urt. Blomstrer maj-juni.
Blomsterne blomster nedefra og udefter på stilken, i begyndelsen krummet sammen i en såkaldt svikkel, men efterhånden retter hele blomsterstilken sig ud. Der er 5 kronblade.
Der findes flere typer forglemmigej (Eng-F, Mark-F, Sump-F, Bakke-F og flere andre). Det kræver en flora til endelig bestemmelse af den enkelte, men voksestedet giver et godt fingerpeg om hvilken slags, man har foran sig.
Blomsterne er normalt blå men gul midte, men kan også være hvide. De er ret store, 6-10 mm.
Den lyseblå forglemmigej er en meget karakteristisk plante, som de fleste kender godt. En skattet blomst i en forårsbuket.
Kulturhistorie
Etymologi.
Slægtsnavnet "Myosotis" kommer fra græsk "mys, myos" (mus) og "ous, otos" (øre), hvilket hentyder til bladenes form.
Artsnavnet sylvatica kommer av latin 'sylva' (skov)
Der er 2 forklaringer på, hvordan forglemmigej fik sit navn:
1- Da Gud skulle navngive alle de dyr og planter , hanhavde skabt, var den lillle blomst bange for at blive glemt, så den råbte hele tiden:"forglem mig ej, forglem mig ej..". Derfor fik den navnet forglemmigej.
2- Ved Donau boede engang en smuk prinsesse. Mange riddere fra hele Europa bejlede til hende.
En dag, da hun efter et stormvejr gik tur langs floden, så hun en klump græs med en buket af smukke blå blomster flyde afsted midt i floden.
På hendes ønske om at få de smukke blomster springer en af ridderne ud i den rivende flod, får fat i blomsterne og svømmer med sine sidste kræfter ind og giver prinsessen blomsterne.
Men hans kræfter er udtømte og han rives med ned af floden mens han råber til prinsessen: "Forglem mig ej".
Ridderen drukner, men blomsterne opkaldes efter hans sidste ord.
Denne historie, sammen med at blå er troskabens farve, er måske årsagen til at Forglemmigej har været brugt som gave til ens elskede.
Lægeplante
Forglemmigej har siden middelalderen været anvendt som lægeplante mod tuberkolose.
I følge tyske naturmedicinkilder findes videnskabelig bevis for dens positive effekt. Den bruges dog ikke i dag nogensteder.
