10 - 35 cm. Flerårig. Opret voksende med vandret jordstængel.
Bladene er ovale og sidder i en 4 tallig krans øverst på stænglen.


Blomsterne er enlige og af grønlig farve. Frugten, et bær, er blåsort og voksagtig. Bærret er giftigt.


Vokser i løvskove, krat og ved åbredder. Blomstrer i maj og juni. Findes hist og her, men er sjælden i Nord- og Vestjylland.

Billedet viser den modne frugt

Kulturhistorie

Etymologi.

Slægtsnavnet "Paris" kommer muligvis fra latin "par" (lige, ens) eller fra prins Paris fra Troja (Odhner 1963).Artsnavnet "quadrifolia" betyder med fire blade og kommer fra latin "quattor" (fire) og "folium" (blad).


I middelalderen blev den anset for en god plante mod trolddom. Bærrene skulle syes ind i tøjet og man var herefter beskyttet mod trolddom


Lægeplante

Firblad er i dag ikke særlig kendt som lægeplante i Skandinavien. men omtales i engelsk og tysk litteratur.


Planten indeholder et giftstof. paristyphnin, som gør den giftig ved indtagelse af større doser.
Der er rapporteret forgiftningstilfælde bl.a af børn, som har spist bærrene som "blåbær".


Planten virker narkotiserende, fremkalder kvalme, svimmelhed og opkastning.


I mindre doser skulle den være brugbar mod gigt, anvendelig som sårrensemiddel og anvendelig som seksualstimulerende middel. (En noget blandet brug!)


Saften fra bærrene har været anvendt mod øjensygdomme.


Et tinktur (udtræk med sprit) fra planten skulle kunne bruges mod forgiftning med arsenik og kviksølvforbindelser.