Kurveblomstfamilien Asteráceae
Hestehov, rød Petasides hybridus

Hestehov Svensk navn:
Pestskråp
Norsk navn:
Lækjepestrot
Engelsk navn:
Butterbur
Tysk navn:
Pestwurz
Fransk navn:
Pétasite hybride

ulturhistorie ægeplante

Rød hestehov, bladene efter blomstringenBlomst 14 - 40 cm. Flerårig med opret vækst.
Bladene kan blive endog meget store.
Hyppig på Sjælland, hist og her i resten af landet.

Rød hestehov, skræppe, tordenskræppe, pestilensurt. Den er kendt under mange navne.
Den mest kendte, "skræppe" eller "tordenskræppe" er i virkeligheden misvisende, da planten ikke er spor i familie med skræpperne, selvom de store blade godt kan minde om skræppeblade.
Hestehov er en kurveblomst i familie med bl. a. mælkebøtterne.
Den vokser på næringsrig jord langs vejkanter, ved vandløb og grøfter, ofte omkring slotte, herregårde, borgruiner, kirker og gamle klostre, selvom den efterhånden er blevet spredt rundt om i landskabet mange steder.

Da planten ikke er i stand til at formere sig via frø på vores nordlige breddegrader, men spredes via rodskud, skal årsagen til den store spredning findes i at man har transporteret jord rundt i landet til jordfyld ved vejarbejde og lignende.
Til toppen af siden

Kulturhistorie.
"Der var saa dejligt ude på Landet; det var Sommer......Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa store, at smaa Børn kunde staa opreiste under de største: der var lige saa vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaa ællinger ud."
En af de mest kendte omtaler af Rød Hestehov findes i indledningen til H.C.Andersens verdensberømte eventyr "Den Grimme Ælling".
Plantens hyppighed omkring især herregårde og borge (eller borgruiner) skyldes dens oprindelige brug som lægeplante, nemlig som sårhelingsplante. (se nedenfor).

Artsnavnet "hybridus" betyder hybrid, navnet kommer af at Linné opdelte den i to arter, den hunlige type "Tussilago hybrida" og den hanlige "Tussilago petasites". Til toppen af siden

Lægeplante.
Allerede fra græsk og romersk tid kendt som en sårhelende plante, hvad der nok er årsagen til at den især ses omkring gamle herregårde og borge.
Fortidens mange krige gjorde det praktisk, at have en god sårplante voksende lige omkring borgen eller slottet, så man kunne tage sig de sårede med helbredende planteomslag.
Navnet Pestilensurt findes der flere forklaringer på. Den mest sandsynlige lyder, at planten under de store pestperioder igennem det 14. århundrede viste sig velegnet til at fremstille dulmende omslag af til de stærkt plagede pestpatienter, der havde store smertefulde bylder, som intet kunne hjælpe på.
Til toppen af siden


Opdateret d. 11.3.2009