Kurveblomstfamilien	Asteráceae
Mælkebøtte (Løvetand)	Taraxacum officinalis

	Svensk navn: Ogräsmaskrosor
	Norsk navn: Ugrasløvetann
	Engelsk navn: Dandelion
	Tysk navn: Löwenzahn
	Fransk navn: Pissenlit

ulturhistorie

ægeplante

15 - 50 cm. Flerårig med opret vækst. Med mælkesaft Blomsterne kurveblomster 30-50 mm i diameter. Bladene varierer meget. Fra næsten helt linieformede over tandede til fjerfligede Vokser på enge marker, overdrev, langs veje og omkring beboelser, kort sagt næsten overalt. Blomstrer fra april til oktober med en topsæson i maj måned. Efter blomstring ses de meget karakteristiske frøstande. (se til højre herfor) Løvetand, mælkebøtte, fandens mælkebøtte.., ja navnene på planten er mange.Det er på en gang en af de mest hadede og mest elskede planter i det danske landskab. Elsket fordi den en smuk majdag danner de flotteste gule blomstertæppe på græsmarker og i vejrabatter, hadet fordi den er et næsten u-udryddeligt ukrudt i en drøm om en velplejet græsplænen omkring huset. Det er nok en af de blomster, som kendes af flest mennesker her i landet fordi den er så karakteristisk og så vidt udbredt. Rent faktisk oplever man, at mange kalder alle lave kurveblomster med gule blomster for mælkebøtte. Mælkebøtten er sammmen med andre arter som f. eks. Brombær og Løvefod i stand til at producere spiredygtige frø, som ikke er blevet befrugtede ("jomfrufødsel"). Herved bliver hele grupper af planter genetisk identiske. Det betyder at små genetiske forskelle bevares og spredes bedre end hos andre planter. I praksis betyder det, at der opstår en lang række underarter, ofte flere hundrede, som næsten ikke er til at skelne fra hinanden. For mælkebøttens vedkommende betyder det at man har underopdelt den i mange forskellige slags. Den seneste inddeling ("Dansk flora v Signe Frederiksen og andre" regner med 9 sektioner med ca. 400 småarter.)

Kulturhistorie. Navnet 'Taraxacum' kommer fra arabisk 'Tarakh shaqun', et middelalderligt navn på en bitter kurveblomstrende urt. Navnet 'officinalis' kommer fra latin 'officina' (værksted, apotek) og skyldes artens brug som lægemiddel (se nedenfor). De spæde grønne blade kan spises som salat og smager omtrent som ruccola. Vitaminindholdet er stort. Blomsten kan bruges til vinfremstilling og som smagstilsætning til øl. Og naturligvis kan man, især om foråret, flette de smukkeste kranse af blomsterne.

Lægeplante. Som lægeplante hører man om den første gang i middelalderen, hvor mælkesaften anbefales til "pletter i øjnene". Ellers er det mest som vanddrivende plante, den kendes. Rent faktisk hentyder dens navn på flere europæiske sprog til denne geneskab. (f. eks. Fransk: pissenlit - tisse (pisse) i sengen. Desuden har den været brugt som afføringsmiddel, som blodrensende middel samt mod lever- og galdelidelser. Mælkesaften og roden indeholder bl. a. et bitterstof, taraxacin.

Opdateret d. 3.5.2009