Liljefamilien Lilaceae
Benbræk Narthecium ossifragum (L.) Huds.

Benbræk Svensk navn:
Myrlilja
Norsk navn:
Rome
Engelsk navn:
Bog Asphodel
Tysk navn:
Beinbrech
Fransk navn:
Ossifrage

ulturhistorie ægeplante



Benbræk sammen med klokkelyng10 - 30 cm. Flerårig opret urt med jordstængel.
Blomsterne er gule, 10 til 16 mm brede, sidder i klaser med 5 - 10 blomster i hver klase.
Dufter lidt af nellike. Blomstrer i juli og august.
Vokser i moser, på heder og ved søbredder.
Ses hist og her i Vest- og Nordjylland, er sjælden i Østjylland og ikke findes ikke i resten af landet.
Så det er en plante, man skal lede lidt efter. Disse eksemplarer er fotograferet på Fanø.

Karakteristisk er at de tørre blomsterstande fra sidste år
Se mere under kulturhistorie.
Til toppen af siden

Kulturhistorie.

Etymologi.
Slægtsnavnet "Narthecium" kommer fra græsk "narthex" (stav), navnet blev anvendt som et plantenavn allerede af Dioskorides.
Artsnavnet "ossifragum" kommer fra latin "ossa" (ben) og "fraga" (bryde) og betyder "brækker ben".

Navnet skyldes, at man i gamle dage troede at køer, som åd planten fik skøre knogler.
Man forestillede sig også at de får, som åd benbræk, fik orm i leveren.
Knogleskørheden hos kraturerne kan bero på at benbræk vokser på kalkfattige jorder, og at græsning her giver kreaturerne kalkmangel.
Leverormene er en parasit hos får, hvor larvestadiet lever i snegle, som fårene æder sammen med planterne, når de går på fugtige enge.
Til toppen af siden

Lægeplante.

Jeg har ikke fundet oplysninger om nogen brug af planten som lægeplante i danske kilder, men en enkelt tysk kilde oplyser, at planten rummer et naturlig antibiotikum, uden dog at komme nærmere ind herpå.
Til gengæld findes en del oplysninger om plantens giftighed.
F. eks. kan får angribes af en leversygdom, som fører til fotosensibilitet, dvs at dyrene dårligt tåler sollys.
Sygdommens opståen er ikke fuldt klarlagt, men formodes blandt andet at kunne fremkaldes af giftstoffer (nogle saponin-forbindelser), som findes i planten.
I Norge hvor sygdommen optræder ret udbredt hos får kaldes den for ”Alveld” (alfeild), hvilket henviser til en gammel overtro om at alferne kom om natten og dryssede ild på dyrene
Til toppen af siden
Opdateret d. 16.9.2009