| Rosenfamilien | Rosaceae |
| Tormentil | Potentilla erecta |
 |
Svensk navn: Blodrot |
| Norsk navn: Tepperot |
|
| Engelsk navn: Tormentil |
|
| Tysk navn: Blutwurz |
|
| Fransk navn: Tormentille |
 ulturhistorie |
 ægeplante |
| Rosenfamilien | Rosaceae |
| Tormentil | Potentilla erecta |
|
Svensk navn: Blodrot |
| Norsk navn: Tepperot |
|
| Engelsk navn: Tormentil |
|
| Tysk navn: Blutwurz |
|
| Fransk navn: Tormentille |
| ulturhistorie |
ægeplante |
 15 - 40 cm. Spinkel, men med træagtig jordstængel. Flerårig urt, der vokser opret i modsætning til dens nære slægtning, krybende potentil.Den kan ligge langs jorden, men slår dog ikke rod fra stængelen. Bladene er ustilkede, men dybt fligede. Blomsterne med 4 kronblade,og tydelig gule. Blomstrer juni til august. Den er almindelig. Tormentil vokser i moser, i enge, på søbredder, i fugtige områder på heder og i lysåbne skove |
 |
Kulturhistorie. Navnet Pratensis kommer af det latinske ord 'pratum' som betyder eng, dvs. det er en plante som vokser i en eng. |
Lægeplante. Tormentilens rod er rødfarvet i midten. Udfra Signaturlæren har den derfor været brugt til en række forskellige blodsygdomme og behandling mod sår og bylder. Den har været brugt med tandpine. Roden er rød i midten, og kan på den måde minde lidt om nerven i en tand. Roden blev skåret i mindsre stykker og lagt i brændevin. Efter det aktive stof var trukket ud, skulle brændevinen drikkes mod tandpinen. Den blev også anvendt til børns tandpine, men i så fald blev aktivstoffet trukket ud med eddike i stedet. Det har næppe smagt godt! Har også været anvendt mod diarre. |