Skærmblomstfamilien | Apiaceae |
Skvalderkål | Aegopodium podagraria |
Svensk navn: Kirskål |
|
Norsk navn: Skvallerkål |
|
Engelsk navn: Ground-Elder |
|
Tysk navn: Giersch |
|
Fransk navn: Egopode podagraire |
ulturhistorie | ægeplante |
30 - 80 cm. Flerårig, opret. Danner ofte store bestande ved rodudløbere. Blomsterne hvide, 2 - 3 mm brede. Blomstrer juni til august. Findes ved beboelser, i parker, langs veje og i løvskove. Skvalderkål er en hadet plante i de fleste villahaver. Dens utrolige evne til at sprede sig via underjordiske rodudløbere er velkendt af enhver haveejer. det at blot en lille stump rod er nok til at starte en ny plante gør den næsten umulig at udrydde i bede. Til gengæld vil man opdage at den faktisk er en ret køn staude, hvis man har et sted, hvor den kan få lov til at stå i ro og fred. |
Kulturhistorie. Artnavnet "podagraria" kommer fra græsk "podagra" (fodgigt) og sigter til at den tidligere ansås for at kunne helbrede podagra. Planten er oprindelig indført af munkene allerede i middelalderen som en grønsag, der samtidig kunne bruges som lægeplante. Da den er vitaminrig og kommer tidligt frem, har den herhjemme været en vigtig grønsag i foråret, hvor de kun fandtes få friske grønsager. Skvalderkål smager faktisk udemærket. Her er en opskrift på skvalderkålsfrikadeller. |
Lægeplante. Udover at skvalderkål har været anvendt som grønsag (kålplante) bruges den også i naturmedicinen mod fordøjelsesbesvær og blærelidelser. I gamle dage har friske, knuste planter været brugt som omslag mod podragra (se ovenfor). |